Festivalsommer i Hamborg

Balletdage, international sommerfestival på Kampnagel, MS DOCKVILLE, A Summer’s Tale, klassisk musikfestival i Mecklenburg-Vorpommern – om sommeren bliver Hamborg til en festivalzone for kunstelskere, rockfans og familier.

 

 

 

 

I sommertiden forvandler Hamborg sig til et sandt mekka for festivalelskere. Hvadenten det er de populære balletdage, den klassiske musikfestival i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, helt nye urbane festivaler som MS DOCKVILLE eller den landlige A Summer’s Tale, så er én ting sikkert: Der danses, festes, nydes og slappes af alt hvad remmer og tøj kan holde. Det særlige ved mange festivaler i metropolregionen Hamborg er, at de ikke kun dækker en bred vifte af forskellige genrer, men også taler til sanserne, f.eks. når de slår bro mellem kunst og kultur.

Det gælder f.eks. for den relativt nye Boutiquefestival A Summer’s Tale, der afholdes i Lohmühlen ved Hamborg fra 10. til 13. august. Det er en udpræget familiefestival med små scener og telte fordelt rundt omkring i dybe skove, magiske moseområder og lyse birkeskove og med forskellige performances, højtlæsning, film og diskussioner. Den største scene er forbeholdt store internationale musiknavne som Sigur Rós, Adam Green, Bucovina Club Orkestra, Amy McDonald og Noel Gallagher`s High Flying Birds samt tyske acts, bl.a. Olli Schulz og Boy. Dertil kommer forskellige teater- og comedyforestillinger. (www.asummerstale.de)


På festivalen MS DOCKVILLE i Hamburg-Wilhelmsburg spiller modsætningen mellem natur og industrikultur en af hovedrollerne. Festivalen afholdes på Reiherstieg, en grøn oase midt i storbyen, og omkring 25.000 festivalgæster benytter sig gerne af lejligheden til at slå deres telte op midt i et rustikt havnemiljø. I år finder open air-festivalen sted for 10. gang (19.-21. august), og i den anledning vil internationale bands og DJ´s, deriblandt Foals, Bastille, Crystal Fighters, Hald Moon Run Run samt kendte skandinaviske kunstnere som Kakkmaddafakka eller Aurora fra Norge, træde ind på scenen i Hamborg. I forbindelse med MS ARTVILLE vil der desuden være kunstnercamps, forskellige kunst-performances samt udstillinger med kunstnere som danske Thomas Dambo og Bordalo II fra Portugal. (www.msdockville.de)

Klassiske verdensstjerner, internationale orkestre og lovende musiktalenter kan opleves frem til den 17. september i forbindelse med den 27. udgave af Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, Tysklands tredjestørste klassiske musikfestival. Kunstnerne og orkestrene, deriblandt NDR Elbphilharmonie Orchester fra Hamburg, Orchestre National de France, Nigel Kennedy, Christoph Eschenbach, Sol Gabetta, Hélène Grimaud og Ben Becker, optræder i lader og slotsparker, fabrikshaller og kirker og ved sø og hav rundt omkring i hele delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Koncerterne ledsages af et omfattende program. (www.festspiele-mv.de)


Hvad ville en festivalsommer i Hamborg være uden Hamborg Balletten under ledelse af John Neumeier og uden det internationale kunst- og kulturcenter Kampnagel med dets legendariske danseperformances? Hamburger Ballett-Tage har i 42 år markeret højdepunktet og tillige afslutningen på den aktuelle sæson. I år starter balletdagene den 3. juli med uropførelsen af Neumeiers “Turangalîla“ til Olivier Messiaens symfoni. Kent Nagano står på dirigentpulten. Derefter følger et strejftog gennem sæsonens repertoire, hvor man bl.a. kan opleve Neumeiers nyeste balletkreationer ”Duse“ og ”Peer Gynt“. Sæsonen slutter den 17. juli med den internationale Nijinsky-Gala XLII. (www.hamburgballett.de)


Store stjerner og spændende nye talenter inden for dans, teater og performance mødes til den Internationale Sommerfestival på Kampnagel fra 10. til 28. august. Nordtysklands største ”tværfaglige” festival tiltrækker besøgende fra hele verden, der i år kan se frem til fem uropførelser og 20 shows og koncerter, bl.a. ”Auguri“ af den franske koreograf Olivier Dubois, og ”The greatest Show on Earth“, en moderne cirkusudgave, samt en koncert med Japans p.t. største popstjerne, Hatsune Miku, der kun eksisterer som 3D-figur. (www.kampnagel.de)


Media Relations (Hamburg Marketing GmbH)
Media Relations under Hamburg Marketing GmbH er udbyder af omfattende informations- og contentmateriale til medier, journalister og bloggere, der bl.a. omfatter aktuelle events, baggrundsinformationer, emneideer og artikler i listeform (kultur, turisme, erhvervsliv og urbant liv), foto- og videomateriale samt TV-footage. Vi formidler kontaktpersoner, organiserer presserejser og kan også tilbyde omfattende research-service med fokus på de vigtigste emner i Hamborg og metropolregionen. Desuden sender vi løbende nyheder ud om Hamborg og informerer om interessante aktuelle emner.


Følg os på @visithamburg
www.mediarelations.hamburg.de
www.hamburg-ahoi.com/


Hamburg Marketing GmbH (HMG)
Lu Yen Roloff
Media Relations
Wexstraße 7, D-20355Hamburg
Tlf.: +49-40-30051-581
Mobil: +49-1749177179
luyen.roloff@marketing.hamburg.de
www.mediarelations.hamburg.de


PR-Agentur:
northern lightstext&kommunikation GmbH
Geschäftsführer: Reinhard Ilg
Ansprechpartner: Christoph Schumann / Marion Martin
Oelkersallee 33, D-22769 Hamburg
tlf. +49-(0)40-43 21 51 10, fax +49-(0)40-41 16 95 04
presse@northernlights.de, www.northernlights.de

Go back