350 år Altona: Fra dansk by til multietnisk bydel

350 år Altona: Fra dansk by til multietnisk bydel

Længe var Altona dansk, i dag har Hamborgs multietniske bydel et både nordtysk og meget internationalt præg. Den 23. august fejrer Altona sit 350. jubilæum og kan se tilbage på en spændende og meget omskiftelig historie. Indtil 1864 var Altona Danmarks andenstørste by, der med sine dygtige købmænd og håndværkere stod i et udpræget konkurrenceforhold til sin umiddelbare nabo, hansestaden Hamborg. Senere kom bydelen ind under Slesvig-Holsten, indtil den i 1937 blev tilkendt Hamborg.

En historisk skibsparade i Altonas museumshavn Övelgönne indgår i jubilæumsfestlighederne for at markere den mindeværdige dag – 23. august 1664 - hvor Altona fik byrettigheder af Danmarks kong Frederik III. Blandt de omkring 50 skibe vil der også være en lang række deltagere fra Danmark. Om aftenen illumineres havnen med projektører og levende lys.

Fra kl. 20 drager kunstnere fra hele Europa op langs Elben med udsmykkede festvogne, bands og små teateropvisninger. Den såkaldte Stamp Night Parade slutter omkring kl. 22 i Övelgönne.

Særudstilling: "350 år Altona"

I anledning af Altonas 350. byjubilæum byder Altonaer Museum allerede fra den 19. august 2014 på en særudstilling om bydelens rigt facetterede historie. Udstillingen retter især fokus mod ændringer i bybilledet inkl. spor fra dengang Altona var dansk, mod personer, der har været med til at præge Altonas historie for eftertiden, og mod identitetsskabende borgerbevægelser efter 2. verdenskrig, deriblandt demonstrationer mod etablering af en motorvejstilkørsel gennem bydelen i 1980´erne samt den succesrige kamp mod lukning af Altonaer Museum i 2010, der i år ligeledes kan fejre en halvrund fødselsdag, nemlig 150 års beståen. Særudstillingen kan opleves frem til den 11. oktober 2015.

Nærmere information om jubilæumsprogrammet på www.350jahrealtona.de

Danske spor i hansestaden

Det tætte bånd mellem Altonas danske og tyske historie kan opleves den dag i dag, bl.a. inden for arkitekturen, kunsten og moden. Mange bygninger i Altona er tegnet af den danske arkitekt C.F. Hansen, der satte sit præg på den klassiske periode i Danmark. På de to gallerier bn24 am Holzdamm og DOCK56 i den nye bydel Hafencity præsenteres dansk kunst syd for landegrænsen. Desuden har mange danske mode- og møbeldesignere slået sig ned i Hamborg. I forbindelse med Altonas 350. jubilæum afholder designhuset "stilwerk" frem til 31. august de såkaldte "Danish Design Weeks", hvor man foruden de gode gamle klassikere også vil stifte bekendtskab med nyt design i usædvanlige boliglandskaber.

Hvis du kunne tænke dig at vandre i sporet af den danske historie i Hamburg-Altona, kan du booke et passende hotel i Hamborgs "danske" bydel på www.hamburg-travel.de. Du er også velkommen til at ringe til Hamborgs turistforening på telefon +49-40-300 51 720 for nærmere information.

Lidt om Hamburg Tourismus GmbH (HHT)

I 1989 blev Hamburg-Information GmbH og turistbureauet Hamburg e.V. lagt sammen til "Tourismus-Zentrale Hamburg GmbH" og senere, i 2002, omdøbt til "Hamburg Tourismus GmbH" (HHT). En af HHT´s hovedopgaver består i at markedsføre Hamborg som turistdestination i ind- og udlandet samt koordinere og samordne informationer, service- og turisttilbud o. lign. i Hamborg. Hele HHT´s virksomhedsstruktur, der bl.a. bygger på et netværk af samtlige erhvervsgrene, der har med turistudviklingen at gøre, fremhæves gerne som paradeeksempel i forbindelse med etablering af nye turistmarketingselskaber i Tyskland eller udlandet.

 

all press releases

Media contact

Hamburg Tourismus GmbH (HHT)
Julia Bankus

Wexstraße 7
D-20355 Hamburg

tlf. +49-(0)40-300 51-495
fax +49-(0)40-300 51 333
julia.bankus@marketing.hamburg.de
www.hamburg-tourism.de

 

PR-byrå:
northern lightstext&kommunikation GmbH Adm. direktør: Reinhard Ilg

Kontaktpersoner: Marion Martin / Christoph Schumann

Oelkersallee 33
D-22769 Hamburg

tlf. +49-(0)40-43 21 51 10
fax +49-(0)40-41 16 95 04
presse@northernlights.de,
www.northernlights.de/dk

Go back