Ny app guider rundt til 1.500 seværdigheder i Hamborg
Ny app guider rundt til 1.500 seværdigheder i Hamborg
Den nye "Hamburg Tourismus App" til Smartphones, der fungerer både som digital rejseguide og interaktiv rejseledsager, gør det nemt og bekvemt og endnu mere spændende at rejse til den nordtyske kultur- og havneby. Med omkring 1.500 seværdigheder og attraktioner byder den nye app, der er udviklet af Hamborgs turistforening (HHT), på det p.t. mest omfattende informations- og tilbudsmateriale på engelsk til mobilt terminaludstyr. App´en hjælper med at planlægge og forberede rejsen og fungerer samtidigt som lokal turguide, billetbookingsystem og skibsfinder. Desuden leverer app´en, der er udviklet til styresystemerne iOS og Android, masser af inspiration til rejsen og giver praktiske tips og informationer, mens rejsen står på. Med andre ord: En perfekt rejseledsager på rejser til den nordtyske hansestad. Det bedste af det hele er, at app´en også rummer offline informationer om f.eks. adresser, åbningstider for museer m.v., familieattraktioner og shopping, hvilket for mange sikkert vil give pæne besparelser, når det gælder telefonudgifter i udlandet.
Rejsende, der opretter egen konto på www.hamburg-tourismus.de i forbindelse med reservation af hotelværelse eller booking af pakketilbud, har desuden direkte tilgang til deres bookinginformationer, så de hurtigt kan se, hvilket hotel de har booket, hvornår en bestemt tilvalgt forestilling begynder og hvordan man kommer derhen. Herudover har turister mulighed for at lave en personlig liste over Hamborgs vigtigste seværdigheder, der er optimeret til lokal brug. Med alle disse oplysninger kan man så rejse nemt og bekvemt til og gennem Hamborg. Endelig er den nye app også udviklet med henblik på at gøre rejsende opmærksom på interessante tilbud, mens de befinder sig i byen. Med de såkaldte Push-beskeder og In-App-Promotions bliver man informeret om aktuelle tilbud på restauranter, caféer o. lign.
Gratis app til iOS og Android på engelsk og tysk
Den nye app for rejsedestinationen Hamborg fås i alle app-stores til iOS og Android eller på hh-app.de. App´en er gratis og står til rådighed i både en engelsk og tysk version.
App´en vigtigste funktioner og egenskaber:
· Informationer om ca. 1.500 seværdigheder og lokale tilbud i Hamborg med bl.a. adresser, fotos, åpningstider, tekster og Hamburg CARD-rabatter (opdateres løbende).
· 35 interaktive ture gennem byen, struktureret efter særlige behov eller interesser.
· Gratis offline-kort, der giver god orientering uanset om netmodtagelsen er god eller dårlig.
· Mulighed for bestilling af billetter m.v.
· Audioguides (mini-lydbøger) til 30 seværdigheder i Hamborg.
· Integreret skibsfinder med omfattende informationer om de skibe, der aktuelt befinder sig i Hamborgs havn.
· Køreplanoplysninger for busser, metro og S-tog samt fodgænger-routing for nem orientering.
· Avanceret system, der gør brugere opmærksom på interessante tilbud i de umiddelbare omgivelser.
· Individuel rejseplanlægning: Direkte adgang til bookinginformationer samt mulighed for at lave en liste over spændende hotspots i byen (til computer og mobiltelefon).
Lidt om Hamburg Tourismus GmbH (HHT) I 1989 blev Hamburg-Information GmbH og turistbureauet Hamburg e.V. lagt sammen til "Tourismus-Zentrale Hamburg GmbH" og senere, i 2002, omdøbt til "Hamburg Tourismus GmbH" (HHT). En af HHT´s hovedopgaver består i at markedsføre Hamborg som turistdestination i ind- og udlandet samt koordinere og samordne informationer, service- og turisttilbud o. lign. i Hamborg. Hele HHT´s virksomhedsstruktur, der bl.a. bygger på et netværk af samtlige erhvervsgrene, der har med turistudviklingen at gøre, fremhæves gerne som paradeeksempel i forbindelse med etablering af nye turistmarketingselskaber i Tyskland eller udlandet.
Media contact
Hamburg Tourismus GmbH (HHT)
Julia Bankus
Wexstraße 7
D-20355 Hamburg
tlf. +49-(0)40-300 51-495
fax +49-(0)40-300 51 333
julia.bankus@marketing.hamburg.de,
www.hamburg-tourism.de
PR-bureau:
northern lightstext&kommunikation GmbH Adm. direktør: Reinhard Ilg
Kontaktpersoner: Marion Martin / Christoph Schumann
Oelkersallee 33
D-22769 Hamburg
tlf. +49-(0)40-43 21 51 10
fax +49-(0)40-41 16 95 04
presse@northernlights.de,
www.northernlights.de/dk