Toperhvervsmand fra København skal styrke relationerne mellem Hamborg og Danmark

Jens-Peter Saul udnævnt til HamburgAmbassador i København

Toperhvervsmand fra København skal styrke relationerne mellem Hamborg og Danmark

Hamborg/ København  Hamborg styrker sine relationer til Danmark. Præsidenten for det dansk-tyske handelskammer og koncerndirektør for Rambøll, Jens Peter Saul, blev i dag udnævnt til ulønnet HamburgAmbassador i København af Hamborgs overborgmester Olaf Scholz.

Jens-Peter Saul fik overrakt udnævnelsesbrevet af Olaf Scholz i forbindelse med Hamborg Copenhagen Business Forum. I den anledning udtalte borgmesteren bl.a. følgende: ”Hamborg og landene omkring Østersøen har gennem flere århundreder samarbejdet på både kulturelt, erhvervsmæssigt og politisk plan. Østersøområdet er en meget vigtig region for Hamborg, og i den forbindelse er vores relationer til Danmark af særlig betydning for os. En fast forbindelse over Femern Bælt vil betyde, at vi kommer til at rykke endnu tættere sammen. Jens-Peter Saul står som ingen anden for denne udvikling, og derfor er det en stor glæde, at han har sagt ja til at blive udnævnt til HamburgAmbassador.“

Overrækkelsen fandt sted under overværelse af Københavns overborgmester Frank Jensen. ”For København og resten af Danmark er Hamborg et springbræt til Tyskland, Europa og hele verden. Omvendt er Danmark og København er springbræt til de skandinaviske markeder for Tyskland. Udbygningen af infrastrukturen mellem de to metropoler Hamborg og København, der bl.a. vil omfatte hurtige og miljøvenlige persontog med forbindelse til bl.a. Københavns lufthavn og godstog med direkte forbindelse til Hamborgs havn, kommer til at styrke de tætte bånd mellem vores lande yderligere. Miljøvenlige motorveje mellem Skandinavien og Hamborg med hurtig og nem adgang til ikke-fossile brændstoffer som el, brint, naturgas o.lign. bidrager til at fremskynde den positive udvikling. Det er altsammen noget, som erhvervslivet og vores organisationer og regionerne mellem Hamborg og København og andre steder virkelig kommer til at profitere af“, sagde den københavnske overborgmesteren ved den lejlighed. Den nyudnævnte HamburgAmbassador Jens-Peter Saul tilføjede: “Det danske og det nordtyske erhvervsliv har et tæt samarbejde. Især på områderne bæredygtige teknologier / vedvarende energiformer er regionen et kompetencecentrum, som både Hamborg og København nyder godt af. Over en tredjedel af alle danske virksomheder, der har afdelinger i Tyskland, har valgt at slå sig ned i regionen mellem Flensborg og Hamborg, og Hamborg er rent faktisk en af de vigtigste tyske byer for det danske erhvervsliv. Jeg vil gerne yde mit helt personlige bidrag til, at relationerne bliver styrket yderligere“.

HamburgAmbassadors er et internationalt netværk, som skal bidrage til at øge Hamborgs bekendthedsgrad rundt omkring i verden. Med den nyudnævnte HamburgAmbassador er der nu i alt 35 HamburgAmbassadors i 23 forskellige lande, og de udpeges alle af Hamborgs overborgmester til at udøve det ulønnede tillidshverv. I udlandet optræder de udnævnte personer officielt som "Honorary Representative of the Free and Hanseatic City of Hamburg". Alle HamburgAmbassadors er personligheder, der har et tæt tilknytningsforhold til hansestaden, bor fast i udlandet og beklæder en fremtrædende stilling inden for erhvervs- og kulturlivet eller samfundet som sådan. www.hamburg.de/international/ambassadors/

Gratis billedmaterial til pressemeddelelsen på http://www.handelskammer.dk/veranstaltungen/hcbf/hcbf-2015/hcbf-presse/.

Informationer om Hamborg og gratis billedmateriale til redaktionelle formål om Hamborg på: www.mediarelations.hamburg.de


Lidt om Jens-Peter Saul
Jens-Peter Saul har i næsten fire år været koncerndirektør for Rambøll koncernen, der er en af Europas førende ingeniør- og rådgivningsvirksomheder. Med en stab på omkring 13.000 ingeniører og konsulenter yder Rambøll erhvervsrådgivnning samt rådgivning til virksomheder, byer og kommuner inden for energi, byggeri, byplanlægning, miljø, transport, olie og gas. Rambøll dækker et meget bredt spektrum af tjenesteydelser, lige fra byplanlægning og store projekter som Femern-Bælt-tunnelen (totalentreprenør) til EU-lovgivning. Rambøll beskæftiger omkring 380 medarbejdere i Tyskland, heraf 220 i Hamborg. Inden han kom til Rambøll beklædte Jens-Peter Saul forskellige ledende stillinger hos Siemens, bl.a. som administrerende direktør for Siemens Windpower.

De erhvervsmæssige relationer mellem København og Hamborg
Hamborg og Danmark har et tæt samarbejde på det erhvervsmæssige område. Københavns lufthavn varetager en central knudepunktfunktion for Hamborg, og omvendt er havnen i Hamborg en af Danmarks vigtigste forbindelser til de oversøiske markeder. Ifølge Hamborgs handelskammer har omkring 900 virksomheder i byen forretningsmæssige forbindelser til Danmark, og deraf har over 200 en repræsentation, filial, produktionsfaciliteter eller kapitalinteresser i landet. Omkring 250 danske virksomheder er repræsenteret i Hamborg, som dermed er den tyske by med langt de fleste danske afdelingskontorer i Tyskland. Det er især danske firmaer inden for logistik- og ernæringsbranchen og vedvarende energi, der vælger at slå sig ned i Hamborg, men også mange kreative danske virksomheder, deriblandt designere, søger ind på det tyske marked med udgangspunkt i Hamborg.

Hamburg Copenhagen Business Forum
Hamburg Copenhagen Business Forum blev sat i værk i 2014 af handelskammeret i Hamborg og det dansk-tyske handelskammer med henblik på at styrke de erhvervsmæssige relationer mellem de to byer. Under mottoet “Two strong partners, one competitive region“ afholdes der forskellige paneldiskussioner, hvor deltagerne drøfter samarbejdsmulighederne inden for bl.a. bæredygtig byudvikling, energiforsyning, turisme, sundhedssektoren, ejendomshandel samt logistik og IT. Det næste Hamburg Copenhagen Business Forum afholdes i Hamborg i 2017.


Mediekontakt:
Matthias Beer
Hamburg Marketing GmbH I HWF Hamburgische Gesellschaft für Wirtschaftsförderung mbH
Wexstraße 7, D-20355Hamburg
Tlf.: +49 40 300 51 582, Mobil: +49 152 54 86 45 36
E-mail: matthias.beer@marketing.hamburg.de
www.mediarelations.hamburg.de

PR-bureau:
northern lights text & kommunikation GmbH
Daglig leder: Reinhard Ilg
Kontaktpersoner: Christoph Schumann / Marion Martin
Oelkersallee 33, D-22769 Hamburg
Tlf. +49-(0)40-43 21 51 10, Fax +49-(0)40-41 16 95 04
presse@northernlights.de, www.northernlights.de/dk

Go back