Where the heart of music is: Reeperbahn Festival sætter St. Pauli på den anden ende

Efter sidste års brag af en jubilæumsfest i anledning af 10-års jubilæet går Hamborgs Reeperbahn Festival 2016 (21.-24. september 2016) nu ind i 11. runde. På de fire dage, Europas største klubfestival i bydelen St. Pauli varer, er der lagt op til en perfekt symbiose mellem international musikfestival, kreativ udfoldelse, natteliv og musikalsk og digital markedsplads. 32.000 fans fra hele verden forventes at strømme til hansestaden for at opleve deres yndlingsbands og nye håbefulde talenter. Der bliver afholdt 450 koncerter på 70 spillesteder, og byens turistforening (Hamburg Tourismus GmbH) vil i den anledning præsentere de mest cool hotspots og tilbud i St. Pauli og resten af byen under mottoet ”Hamburg - Where the heart is“.

 


Men uanset hvad, så er det selvsagt musikken der spiller hovedrollen i det spændende og kreative St. Pauli, hvor over 450 tyske og internationale bands og kunstnere som BOY, Villagers, Friska Viljor, Maxim, Anna Ternheimt, Gang Of Four, Get Well Soon, MULE & MAN (Bonaparte & Kid Simius), Ben Caplan og Wallis Bird samt utallige mere ukendte kunstnere, der venter på det store gennembrud, sørger for den rette stemning. Udover de mange koncerter er der yderligere 230 programpunkter, der bl.a. retter fokus mod musik- og digitalbranchens fremtid, samt et kunstprogram med 50 programpunkter med alt lige fra litteratur og film til kunst i det offentlige rum. Alt dette tilsammen gør festivalen til en unik helhedsoplevelse.

The Danish Night:

Efter sidste års kæmpesucces kommer “The Danish Night“ på plakaten igen i et samarbejde mellem Music Export Denmark og Reeperbahn Festival. The Danish Night – det er i år Communions, IAMJJ, CHINAH og Blondage, fire af Danmarks for tiden mest hotte newcomer-bands, der kommer til at sætte et tydeligt dansk aftryk på festivalen. Det hele foregår på spillestedet “Indra”, der har været fyldt til randen ved tidligere danske koncerter, så noget tyder på, at arrangementet er blevet et rigtigt tilløbsstykke.

Flere informationer og billetter på www.reeperbahnfestival.de.

I anledning af Reeperbahn Festival og under mottoet ”Hamburg - where the heart is“  præsenterer Hamborgs turistforening forskellige highlights og hotspots, der appellerer til det unge publikum. Kampagnens omdrejningspunkt er hjemmesiden www.wheretheheartis.de med foto- og videomateriale og gode staldtips og impulser fra lokale byboere, der f.eks. anbefaler en tur på partybåden MS Hedi, stand-up-paddling på Alstersøen eller de mest trendy barer og klubber. Passende overnatningsmuligheder i forbindelse med Reeperbahn Festival skorter det naturligvis heller ikke på.

Medieservice:

 

 

Mere om Hamborg:


Du kan få mange flere tips om Hamborg direkte på nettet eller downloade dem på følgende links:



Lidt om Hamburg Tourismus GmbH (HHT)

Hamburg Tourismus GmbH er et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor med  Hamburg Marketing GmbH (51%), Tourismusverband Hamburg e.V. (29%), DEHOGA Hamburg e.V. (10%) og Handelskammer Hamburg (10%) som partnere. Det betyder, at de vigtigste meningsdannere omkring turismen i Hamborg er involveret i turismemarkedsføringen

HHT ser sig selv som serviceudbyder for den lokale turisme. Det tætte netværk mellem byens erhvervsliv og rejseudbydere, medier m.v. udgør en væsentlig styrke i Hamborgs destinationsmarkedsføring. HHT er et operativt datterselskab, der henhører under Marketing Holding.

Mediekontakt:

Hamburg Tourismus GmbH (HHT)

Julia Bankus

Afdelingen Media Relations

Wexstraße 7, D-20355Hamburg

tlf. +49-(0)40-300 51-495, fax +49-(0)40-300 51 333

bankus@hamburg-tourismus.de, www.hamburg-tourism.de

twitter: @hht_news

facebook: facebook.com/meinhamburg

Hamborg-app: www.hh-app.de 

 

PR-bureau:

northern lightstext&kommunikation GmbH

Adm. direktør: Reinhard Ilg

Kontaktpersoner: Christoph Schumann / Marion Martin

Oelkersallee 33, D-22769 Hamburg

tlf. +49-(0)40-43 21 51 10, fax +49-(0)40-41 16 95 04

presse@northernlights.de, www.northernlights.de

 

Go back